torsdag den 24. februar 2011

I dag er jeg blevet forkælet..

Yngstedatteren lånte bilen i dag , hun skulle på tur med veninden.
Da de afleverede bilen havde de denne smukke buket med til mig (øv man ikke kan se farverne ordentlig) og lakrids til Kaj De havde bla været i genbrugs-butik hvor der blev købt en lille sød lysestage - også til mig.
Så jeg synes jeg har været heldig i dag.
Ha en dejlig aften.
Kærlig hilsen Hanne

tirsdag den 22. februar 2011

Jeg havde en hemmelighed....

Der altså ikke er hemmelig mere...

Jeg skal være MORMOR..

Kaj´s datter Kristine og hendes mand Tobias venter barn til august, og da Kristine desværre ikke har sin mor mere, så har jeg fået den ærefulde titel af MORMOR. Det er jeg så stolt og glad for og om vi glæder os ??? helt vildt....
Her ses det søde unge par. Jeg er selvfølgelig gået igang med at lave strikke/sy-planer (og de unge vil gerne ha det, og det er jo dejligt)
Jeg har en serie stof med Paddington - den kunne jo nemt blive til et tæppe..


Og så har jeg indkøbt et par (eller flere) bøger med baby-mønstre i. Jeg har også fundet opskriften på vest/undertrøje fra Askeladen frem, den købte jeg da jeg ventede Fie for 30 år siden, men det er stadig en super god opskrift.

Hov har lige opdaget at jeg har glemt at vende billedet....
Ha en dejlig aften.
Kærlig hilsen Hanne



søndag den 20. februar 2011

Fødselsdag

I går havde yngstesønnen Lars fødselsdag. Han fyldte 22 år.

Lars bor sammen med sin kæreste Susan på 1. salen af et hus i udkanten af Silkeborg.
Lejligheden har de selv sat i stand fra gulv til loft så den fremtræder utrolig hyggelig og smagfuld!!

I dagens anledning havde de inviteret hele familien på hjemmebagte boller/cookies/hindbærsnitter og cheese-cake.

De er f..... seje de to unge mennesker.... ´
Hold op hvor er jeg stolte over dem !!

(På billedet ses Lars (stående) og storebror Emil.)
Og nu har jeg besluttet mig for hvad farve min camomilla skal være.
Det skal være den dejlige røde højlandsuld fra Weller.

Så der er bare at komme igang....

Ha en dejlig aften.
Kærlig hilsen Hanne

lørdag den 19. februar 2011

Da jeg var nede i byen i dag....

Kom jeg lige til at købe disse to dejlige bøger/hæfter. Kender I det at man simpelthen ikke "kan leve uden dem" ?? Der er så mange af jer i blogland der har strikket Camomille, nogen af jer har endda strikket flere af dem..
Det er jeg altså nødt til at prøve at strikke !!
Jeg overvejer - skal jeg strikke det i rødt eller... skal jeg ta en lilla ??
Jeg tror jeg skal sove på det.

Kærlig hilsen Hanne

torsdag den 17. februar 2011

På sådan en kold torsdag......

Er der tændt op i brændeovnen...Lavet dej til SOLsikke-boller (jeg blev inspireret af alle jer i blogland, der bagte i går)
Mille leger med naboens hund Lucky. De har legestue i vores have ca 2 timer hver formiddag. De elsker at lege med hinanden og så er de så trætte bagefter. Så har vi lidt fred !
Snart skal jeg på stationen og hente yngstedatteren, så skal der snakkes og hygges.
Ha en dejlig dag
Kærlig hilsen Hanne


søndag den 6. februar 2011

Hygge søndag.

Det er en rigtig hygge søndag i dag.

Vi startede dagen med at gå på Cafe Evald og spise brunch. (jeg trængte så meget til at blive "luftet")!!
Det var rigtigt hyggeligt og kan varmt anbefales hvis I kommer i nærheden af Silkeborg.

Vel hjemme igen pusles der med 6-kanter - store sekskanter, siderne er 7,5 cm.
Det skal blive til dækkeservietter (for en gang skyld) - "man kan aldrig få for mange dækkeservietter" Jeg har lavet 1 færdig.

Fortsat god søndag
KH Hanne
P.S: har lige opdaget at indlægget her er nr. 100. Det er helt vildt !!

torsdag den 3. februar 2011

Lidt "småtterier"

I mandags var jeg i Give på Smerteklinikken, så nu er jeg igang med nyt medicin igen !!
Der er altid en tilvænningsperiode når jeg får nyt medicin og i den periode er jeg lidt sløv..

Meen jeg har dog lavet lidt.
Små pangfarvede dækkeservietter. Jeg har lavet 12 (kun de 4 er helt færdige). Jeg har også strikket en "hals-klud" jeg blev inspireret her
Jeg slog 160 masker op på rundpind nr. 8. Det er strikket i "Natur uld" (fra Grønhøj garn)
Efter opslagningspinden snoede jeg maskerne 2 gange på pinden.
Jeg har strikket 23 omgange.
Det er rigtigt varmt og dejligt at ha på.
Ha en dejlig aften
Kærlig hilsen Hanne