onsdag den 30. marts 2011

På sådan en dejlig solskins-onsdag...

............ Er cyklen blevet forårsklar. .................er der blevet læst flittigt i den nye nyindkøbte bog.
..................... er der ankommet nyt garn, der skal indgå i et projekt.

Fortsat dejlig onsdag fra Silkeborg (hvor der nu regner).


Kærlig hilsen Hanne

torsdag den 24. marts 2011

"Monterings-dag"

Dagen i dag blev udnævnt til monterings-dag.

Jeg havde flere strikkede ting som bare skulle ha hæftet tråde og isat knapper, så det gjorde jeg.

Sommerblusen her er strikket i Drops Baby Merino og mønsteret er et jeg har fundet på nettet (vist nok fra Hjertegarn) - jeg brugte 40 g. garn. Størrelsen jeg har strikket i er 0-3 mdr.

Denne vest/sommerbluse er strikket i højlandsuld fra Weller. Mønsteret er det "gamle" fra Askeladen.
Størrelsen er 0-3 mdr. Nu ved vi jo ikke om barnebarnet bliver en pige eller dreng (det får vi at vide i næste uge).. Det blev også til en ´strikket i Kaffe Fassett - strømpegarn

Og en´ i strømpegarn - købt i Netto.

Jeg strikker videre.... Når tiden nærmer sig for barnets ankomst, så må de unge forældre gennemgå det jeg har strikket og ta´ det de kan li`. Resten kommer i gave-kassen.

Inden jeg skal tilbage til strikketøjet vil jeg lige takke jer for jeres forslag til størrelse af babytæppet (se forrige indlæg). Jeg har besluttet mig - det skal øges både i længde og bredde.


Fortsat god dag.


Kærlig hilsen Hanne




fredag den 18. marts 2011

Der arbejdes på sagen....

Der arbejdes på højtryk med barne/baby tæppet. Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal sy en række mere eller det er fint som det er nu ?? Pis osse - ja undskyld mit sprogbrug. Men opdagede da jeg to billedet af jeg havde vendt 2 af de små firkanter forkert.... det er en ommer..
Og alt imens jeg irriteres over fejlen - så ligger Mille på havebordet og tar en slapper.

Ha en dejlig fredag
Kærlig hilsen Hanne


torsdag den 10. marts 2011

Kogebog.

For et par år siden skrev jeg en kogebog - (på 32 sider).
Alle 5 unger var flyttet fra reden og ofte blev jeg ringet op : "mor kan jeg ikke lige få opskriften på chokolademousse" m.m
Det var jo hyggeligt når de sådan ringede og bad om råd og vejledning (og opskrift), men jeg besluttede alligevel at jeg ville lave en kogebog med mine mest benyttede opskrifter.

Meningen var egentlig, at det kun skulle være til vores egne børn, men der var faktisk mange af deres venner og veninder der meget gerne ville ha et eksemplar, så jeg tror at 1. oplag blev trykt i 50 eksemplarer (smil) Jeg lavede også en "service i bogen" med tlf. nr til Mac Donald - hvis det skulle gå galt med madlavningen....
Og en hotline, så man kunne ringe hjem hvis der var spørgsmål !!


Nu "råber" de på bog nr. 2..... og ja, jeg er så småt igang. Men det tar tid. Mange af opskrifterne er nogen jeg har skrevet i gamle kina-bøger, men de skal lige opfriskes igen og nogen laver jeg selv om og tilpasser år 2011.
Det er et stort arbejde men virkeligt sjovt..
Noget helt andet:
Jeg har lige talt med min mor i tlf. Hun bor i Vensyssel, lige ved havet. De sidste 6 dage har hun fundet 1130 stk. rav !!! er det ikke vildt ??
Jeg skal være heldig hvis jeg finder 5 stk. Hun har sådan en "prale-hylde" hvor hun gemmer alt det rav hun har fundet siden sidst vi var der........Det er blæret....
Ha en dejlig aften
KH Hanne

mandag den 7. marts 2011

"Min ven fibro"

Her følger en historie fra det virkelige liv..

Jeg har de sidste 5 år haft en fast "følgesvend Fibro" (fibromyalgi - for nemheds skyld kaldt fibro).
Med fibro har jeg kroniske smerter - døgnet rundt... og en træthed så forfærdelig at jeg skal hvile mig 3 gange dagligt.

Hvis jeg skal foretage mig noget f.eks en biograftur - så koster det næste dag med flere smerter og endnu mere træthed og måske en dag i sengen.
Derimod "koster" en forlænget weekend i København op til 3 uger. Så alt hvad jeg foretager mig skal jeg vurdere nøje... "er det de ekstra smerter værd" ?? Og ja, det er det mange gange for jeg skal jo heller ikke isolere mig.

I de 5 år har jeg prøvet et utal af medicin og "alternativ-behandling"(BAT, kognitiv terapi m.m.m).
Min læge har været til stor hjælp - men har ikke fundet et "vidundermiddel" mod min "ven - fibro".

Jeg har i de forløbne år flere gang tænkt på at blive tilknyttet en smerteklinik - MEN i Århus og Ålborg er der mellem 2-3 års ventetid på at få "en plads"..
I dec 2010 hørte jeg at der var kommet en ny smerteklinik på Give sygehus. Min læge sendte en henvisning og der gik kun 1 måned før jeg fik den første konsultation.

På 1. konsultation var jeg i kontakt med utrolig kompetente fagfolk - læger/sygeplejerske/fysioterapeut/psykolog og socialrådgiver. Lægen lavede en plan for hvilket medicin jeg skulle prøve.
Her vil jeg lige indskyde, at jeg da allerhelst ville undvære medicinen - men når man har kroniske voldsomme smerter - så er man parat til at prøve hvad som helst.

I Februar blev jeg indkørt i den nye medicin. Det skulle lige "rettes til" efter 14 dag, men i den måned blev jeg kontaktet 3 gange af sygeplejersken fra Give, der ville høre hvordan jeg havde det.

Nu er det marts og jeg er kørt godt ind i medicinen og har ikke mere bivirkninger derfra.

OG MINE SMERTER ER VÆK !!!!!!!!!!!!!!

Jeg har det stadig sådan at hvis jeg foretager mig noget "ekstra" så bliver jeg stadig mere træt og kan mærke smerter, men slet ikke i den grad jeg er vant til. Men i det daglige hvor jeg "tusser rundt" herhjemme... så har jeg ikke smerter.

DET ER SÅ FANTASTISK !!!!!!!! JEG FØLER MIG SOM ET NYT MENNESKE..

Jeg bliver stadig tæt "fulgt" fra Give smerteklinik og jeg er igang med et 10 ugers forløb, hvor jeg er dernede hver tirsdag. Hvor vi er en gruppe på 12, der har et forløb sammen med en fysioterapeut..

Denne historie er ikke for at få YNK..... men for at fortælle at hvis I /eller nogen I kender har kroniske smerter, så findes der hjælp på Give Smerteklinik - et fantastisk sted.

Ha en dejlig aften.

Kærlig hilsen Hanne

fredag den 4. marts 2011

Så er det fredag..

I dag har jeg fået en lille vest færdig.
Vesten er strikket i højlandsgarn fra Weller.
Mønsteret er det kendte fra Askeladen.
Den er strikket med to tråde på pinde 4. Ifølge opskriften skulle den kunne passe str. 3 - 4 år.
Det håber jeg, for jeg kender en dreng der bliver 3 år der skal ha´ den.
(øv jeg kan f..... ikke finde ud af at vende billedet).
Jeg har også bagt boller med hytteost.
Opskriften kommer her:

50 g smør
50 gr gær
2 tsk. sukker
1 1/2 tsk salt
ca 800 g. mel
3 dl. mælk
2 1/2 dl hytteost.

Smørret smeltes, tilsæt mælk og hytteost. Gæren udrøres heri.
Tilsæt resten af ingredienserne.
Ælt dejen godt sammen - stil til hævning et lunt sted 1 1/2 time.
Form til boller og efterhæv 1/2 time.
Pensl med æg og bag bollerne ca. 15 min ved 210 grader.


Og så lige en "service-meddelelse" til børnene/svigerbørnene (jeg ved nogen af jer læser med)
Kaj har fået sin længe ønsket kaffe-maskine.... Så der er kaffe på kanden, hvis I skulle komme forbi...
Ha en dejlig aften.
Kærlig hilsen Hanne