lørdag den 28. april 2012

Jeg havde fuldstændig mistet...

lysten til at være kreativ.... Sådan har det været de sidste 10-11 dage. Jeg havde kun lyst til at sidde og glo...- og det er jo ikke særligt kreativt.
Men fredag kom lysten snigende tilbage. Så jeg skyndte mig at finde stof m.m frem. Jeg kunne ikke være på mit værelse - det var alt for rodet. Så jeg indtog stuen og spisebordet.



Jeg fik klippet til dækkeservietter. (inspireret af Jo - "Bedstemors kram").
Hvorfor skal dækkeservietter være aflange ?? Nej vel. Mine her er firkantede og måler 31x31 cm.
På servietten herunder mangler der den afsluttende kant. 

 Her er der gang i flere forskellige slags/frugter.

 Og farver......
 Ja jeg er endda igang med en pude (kan ses under dækkeservietterne).
Jeg har forberedt til 12 dækkeservietter -de seks af dem skal min nabo ha´.
Så jeg tror da jeg skal ha skåret til nogen flere....Nu hvor lysten har meldt sig.

Ha en dejlig lørdag aften.
Kærlig hilsen Hanne

søndag den 15. april 2012

Helt alene i verden...

Ja, helt alene i verden har jeg ikke været . Men jeg har været helt alene hjemme, her på matriklen, hele weekenden.
Jeg trængte rigtigt meget til bare at være mig selv... Den sidste tid har været meget præget af sygdom (ikke kun min egen) og andre "tristheder"...Ja selv Bæstet har været syg i mere end 14 dage. Dårlige ører. Hun har været på pencillin, og smertestillende. Og hun har bare ligget og ligget. Hun har overhovedet ikke haft lyst til at lave unoder. Det har været så trist at se hende ligge der og ha det dårligt.

Så da Kaj og Mille i fredags pakkede bilen og tog i sommerhuset, der blev jeg hjemme.

Jeg har kun været ude i "den virkelige verden" en halv time fredag aften, hvor jeg skulle køre yngste-søn på banegården. Ellers har jeg kun været hjemme på matriklen med mig selv og mine egne tanker.
Men for søren da hvor har det været godt for mig. Jeg har virkelig fået slappet af og ladet batterierne op...
Jeg har sovet, se tv, læst, strikket en masse og syet lidt - og så har jeg arbejdet med at lave hygge i drivhuset.
Jeg synes selv det er blevet hyggeligt. Det er jo slet ikke færdigt... der skal jo flere blomster, tomatplaner m.m derud - men det kommer !
Fugleburet er også kommet derud, men !! fuglen er fløjet (der har nu aldrig været en fugl deri)
Mit gamle symaskine bord fungerer nu som plantebord..
Og "slap af stolen", hvor jeg skal sove middags-lur, den er klar.
Men, det var nu dejligt til aften, da Kaj og Bæstet kom hjem.Jeg havde da savnet dem...... (lidt - smil)
Ønsker jer en dejlig og hyggelig uge.
Kærlig hilsen Hanne

mandag den 2. april 2012

Vi "renoverer"...

drivhuset i disse dage.
Arbejdsopgaverne er fordelt:
Kaj lægger fliser inde i drivhuset, højtryksrenser det (det ved han ikke endnu) og skifter de ruder ud der er gået i stykker.
Her er han igang med at skære fliser til.
Mille checker at fliserne ligger ordentligt og ellers går hun bare i vejen !!
Jeg skal indrette... når alt det hårde arbejde er overstået ti hi... Her skal være hygge, hygge og hygge og lidt planter m.m.
Tænk at sidde derinde i slap-af stolen, med lukkede øjne, mens solen bager på ens´bleg-fede krop. En flok lækre græske unge mænd sørger for dejlige kolde drinks og vifter fluerne væk fra mit "stegte" ansigt....VÅGN OP....
Nå ja, vi er jo i Silkeborg. Ja, ja man har da vel lov til at drømme.
Gad egentlig nok vide om de har fluer i Grækenland ???
Ha en dejlig aften. Kærlig hilsen Hanne