søndag den 28. marts 2010

Ny "forårs-frakke"

I dag har min stempel-kaffe -kande fået ny "forårs-frakke" - måske jeg også skal lave en`til kanden i sommerhuset ??, nu hvor jeg er godt igang..
Ha en dejlig søndag aften.

lørdag den 27. marts 2010

Påske ferie


Så er der dømt påskeferie.... dejligt.
Måske bliver det i påsken jeg får øvet mig i at sy lynlås i. ??

tirsdag den 23. marts 2010

Ny pude


Det bliver desværre ikke til så meget kreativt for tiden, men endelig fik jeg lavet en pude færdig. Jeg har bestilling på 5-7 puder - gerne retro (fik jeg at vide).
Jeg synes da at denne er lidt retro. Hvad synes du ??

torsdag den 18. marts 2010

Hvordan syr jeg blomster.

Der er et par stykker der har spurgt hvordan jeg laver disse blomster.
Jeg har forsøgt at lave en billed -serie for at forklare..


Klip 3 pap-cirkler med en diameter på 5 cm (blade), 3,5 cm ( bagside) og 4 cm (forside)

Klip i stof 8 - 10 blade (uden sømrum). Fold bladene diagonalt 2 gange og ri rundt i bladenes runding så de danner en ring.

Klip i stof en bagside (med søm-rum). Sy en ritråd rundt i kanten og træk til (pappet skal blive siddende i)
Sy bagsiden på bladringen.



Så er bagsiden syet på....
Klip i stof en forside (med søm-rum) + et polyesterlag i samme størrelse som pappet.
Skal blomsten/brochen dekoreres med perler/knapper/navn m.m skal det gøres nu.
Læg pap, polyester og stof ovenpå hinanden, ri rundt i kanten og træk til. Sy med usynlige sting forsiden til bladringen

Vupti.... "så er den ged barberet.
God arbejdslyst.











søndag den 7. marts 2010

"Dum" lørdag.




Når man som jeg lider af fibromyalgi, så ved man aldrig hvad man vågner op til !!
Lørdag morgen vågnede jeg med ekstrem mange smerter.... øv. Så ved jeg at det bliver en dag hvor jeg det meste af tiden er sengeliggende... og alle de ting jeg havde planlagt ikke bliver til noget.
Heldigvis havde jeg det lidt bedre da jeg vågnede søndag morgen. Meeen ikke så godt , så jeg fik lavet noget kreativt. Det blev til en lille gå-tur med Mille og et smut ned i Føtex, hvor jeg faldt for nogen dejlige opbevarings-dimser i super dejlige farver. Dem viser jeg lige et billede af, I får også lige et billede af de sokker jeg fik færdige forleden dag og til sidst et billede at de blomster som jeg elsker at lave. Nogen af dem syr jeg på tasker andre får et sikkerhedsnål bagpå - så bliver de den sødeste broche.
I morgen bli´r en dejlig dag.... Basta !!
Kærlig hilsen Hanne

fredag den 5. marts 2010

Hundekurv/seng



Yes... i dag fik jeg syet hundeseng til Mille med stoooor hjælp fra min søde nabo.
Jeg synes den er blevet utrolig sød, det synes Mille også (det tror jeg også fremgår af billedet)
Så nu vil jeg igang med at skære stof til puder.
Ha en dejlig aften
Knus Hanne

torsdag den 4. marts 2010

"Århus tur"




I går var vi (mand, hund og undertegnede) i Århus. Jeg skulle til samtale med en Professor på Århus Universitetshospital i forbindelse med min sygdom( fibromyalgi og stress). Jeg havde været temmelig "nervøs" for seancen, så derfor havde Kaj taget fri fra arbejde for at støtte mig. Han skulle ikke med til samtalen, men bare vente på mig..... dejlig mand!
Og samtalen - ja den gik over al forventning - dejligt.
Jeg havde lovet mig selv at når jeg var færdig på sygehuset, så skulle jeg i "Stof & stil" og se om der var noget jeg ikke kunne undvære.... ?
Og selvfølgelig var der det. Jeg fik købt stof og rødt imiteret læder til en hundekurv/seng der smuttede også diverse bomuldsstoffer ned i indkøbsvognen. Jeg har fået "bestilling" på nogen puder. Så det er bare at komme igang. Jeg har også et projekt lynlås... jeg bilder mig ind at jeg ikke kan sy lynlås i - men det kan ikke passe.... vel? så nu har jeg købt nogen så jeg kan øve mig.
Ha en god aften.
Knus Hanne

tirsdag den 2. marts 2010

Så er vi alle glade igen.




Pyha det har været en hård uge. Vores lille Mille har været syg - meget syg.


Hun har haft helt op til 41 i feber og har været indlagt fredag og lørdag i sidste uge. Dyrlægen har ikke kunnet finde ud af hvad hun fejlede, men hun er blevet fyld med pencillin og skal fortsætte med det resten af ugen - pencillin-pillen gemmer Kaj i en ordentlig klat leverpostej, så glider den ned.


Nå men nu er hun på vej op igen - dejligt.


Jeg har været lidt kreativ siden sidst "jeg var på". Sokkerne til Mia er blevet færdig og jeg er startet på et par nye sokker. Jeg har også fået syet på et patchwork tæppe.... det ser I på et senere tidspunkt - og ja, Mia jeg skal nok se at få lavet dit tæppe færdigt.


I går fik vi en dejlig gave... Lars og Susan kom med maling, så vi kan få malet vores køkken - både væg og låger. De vil også hjælpe med at male .... Hvor heldig kan man være.


Maverne knurrer - både Mille og jeg er sulten - vi skal vist ha noget fisk.


Ha en dejlig dag derude.


Kærlig hilsen Hanne