torsdag den 24. november 2011

Finitski...

Så er jeg færdig med at strikke en trøje til mig selv. Jeg er rigtig tilfreds med den:
Her set forfra Og bagfra:

Fakta: Trøjen er inspireret af en trøje fra butik "Inger" tror jeg nok den hedder i Århus. Men jeg har lavet den lidt anderledes. ;Min er længere og har lange ærmer.


Garn: Orange Tweed fra Garnudsalg - forbruget har været 380 g


Pinde: 5


Knapper: nogen meget gamle nogen jeg fandt i min mormors knappeæske.


Det mest fantastiske ved trøjen er, at der er ikke noget der skal syes sammen efter den er strikket færdig. Man starter med at strikke ovenfra..... og så kør´ det bare derud af.

Jeg skal helt sikkert strikke flere af samme slags,


Obs: Trøjen er ikke vasket endnu..

Ha en dejlig dag.

Kærlig hilsen Hanne


tirsdag den 22. november 2011

Haven er ved at blive gravet op..

Der graves huller - mange huller - 12 stykker.
Så er der jo nok nogen der ville spørge, om det er mig der er ved at omlægge haven ??? Men nej, det er det ikke !!!!
DET ER BÆSTET !!!!
Nogen af hullerne er mega store og dybe. Se bare :

Jeg ved ikke om det er fordi hun kan høre mosegrise/muldvarper ???? Eller om hun er ved at grave ned til kineserne ?? Men ih hvor er jeg træt af det....


Hun får de sorteste poter..... normalt kommer hun "igennem en sluse" ude i bryggerset - hvor hun får tørret sine poter... Men indimellem er hun hurtigere end hurtigst og så er det med susende fart igennem huset !!!


Hun har fundet et rigtigt godt sted, hvor hun kan tørre sine poter....


I KAJS SENG !!!! Se bare:
Næsten hver dag må jeg skifte sengetøj og ja, jeg kunne sagtens finde på at lave noget andet.

Jeg ved det godt !!! Nogen af jer vil sige: "Nu må du altså se efter at opdrage den hund"!!!
Det er svært .... Men nu har jeg taget skeen i den anden hånd. Og indkøbt en bog


Den bliver læst forfra og bagfra.... Jeg skal nok lære det !!

Bæstet kigger lidt utilfreds på bogen !! Men jeg er kold!!


Snart er det mig der bestemmer her på matriklen !!!


Kærlig hilsen Hanne







mandag den 21. november 2011

Pakkeleg..

Jeg er med i pakke-legen som florerer her i blog-verdenen.

Jeg modtog forleden denne dejlige pakke fra Margith. Indeholdende fine stykker papir, bånd, ramme og en vidunderlig sød korsstings-broderet-juledug - m.m Nu skal jeg sende en pakke til Margith og hvis der så er 2 af jer, der vil være med ??? (så skriv det i kommentar-feltet under dette indlæg).
Så får I hver en pakke af mig...og skal også sende en pakke til mig..... I skal så finde 2 igen der vil være med med.... det lyder lidt kludret- håber I forstår det.

Hvem vil ikke gerne modtage en hyggelig gave ??

Kh Hanne

lørdag den 19. november 2011

En dejlig uge ....

er ved at være slut...

Ugens højdepunkt var tirsdag og onsdag, hvor jeg var på tur...
Jeg hentede Margith, og så kørte vi sydover - til fyn hvor vi skulle mødes med 3 dejlige bloggere: Jo, Marlene og Marianne.

Vi havde et par skønne dage, og turen fik en (for mig) sjov slutning. Jeg skulle køre Margith hjem. Det viste sig så at familien havde låst hende ude.. (jeg ved altså, at de godt kan li´ hende, så det er ikke derfor... ti hi).

"Gode råd var dyre" - men Margith fandt en stol hun kunne stå på .........og i tasken havde hun en strikke-rundpind og efter 5 min havde hun lirket et vindue op...... sej som hun er!!!- og det var ikke nemt skal jeg hilse at sige..
Diva (Margiths hund) stod og kiggede med store øjne: "det var da en mærkelig vej, mor kom ind ad...i dag.

På billedet herunder ses søde Marianne igang med at quilte. Til februar skal vi mødes igen (det er 4. gang, vi mødes) og jeg glæder mig!!!

God weekend.
KH Hanne

mandag den 14. november 2011

Jeg var liiiiige

faldet i søvn i går aftes/nat, da jeg vågnede ved en frygtelig larm. Ja, faktisk vågnede "hele huset"ved larmen. Indbrud ?? nej - efter at jeg var blevet lidt mere vågen, gik det op for mig at det var "Bæstet" (læs: hunden), der forsøgte at åbne døren fra stuen ud til gangen - bryggerset.

Normalt kan hun åbne alle døre (incl. naboens dør/port ind til huset !!!) men der er problemer der hvor døren åbnes indad (mod hende selv).

HRZZZ!!!!!!!!!øV..... MØGHUND - ja det tænkte jeg, indtil det pludselig gik op for mig, at det kunne jo være hun skulle ud til sin vandskål (jeg fik faktisk lidt dårlig samvittighed ved at ha kaldt hende MØGHUND).

Nå, men der var ikke andet at gøre end at stå op og åbne døren!!!
Bæstet gik direkte ud i bryggerset og hentede....... sin mobiltelefon.

JAMEN DET ER DA EN GYLDIG GRUND TIL AT VÆKKE HELE HUSET.... midt om natten.
jeg mener - hvem af jer ville undvære sin mobiltlf en hel nat ???

Her ses hun med sin lysegul mobil liggende lige klar ved poten hvis nogen skulle ringe. Hendes elskede mobil tlf.


Ha en dejlig mandag


GAAAB og knus fra Hanne


søndag den 13. november 2011

Weekenden er blevet tilbragt

i det nordjyske - i sommerhuset.

Vi har hygget med gåture/strikning foran en lun brændeovn, spillet spil og spist en masse dejlig mad.

I dag skulle vi besøge min søster + familie, som bor ret tæt på sommerhuset. Min niece Line, fylder 18 år i næste uge og hun skulle da lige ha en fødselsdagsgave.
Da Line blev født, syede jeg et barnevognstæppe til hende. Det har min søster hængt op på væggen - i en ramme..... Nu skal jeg til at gøre klar til en ny uge.

Kærlig hilsen Hanne

søndag den 6. november 2011

Det har været en meget stille søndag.

Energien har ikke været til stede i dag.
Men pyt - jeg ved jo hvorfor...

Arrangementet i går var rigtig godt. Om eftermiddagen var der mange forskellige aktiviteter man kunne melde sig på. (rappelling, musik, "badning" og m.m).
Vi (kaj og jeg) havde meldt os på Byvandring. - Kaj er historiker og vi havde regnet med, at vi så skulle rundt i byen og se på gamle bygninger. Meen rundviseren var en meget ung mand. Han vidste ikke meget om gamle bygninger, men til gengæld vidste han hvor de gode diskoteker lå.... Så vi fik en tur op og ned af gågaden.. og nu ved jeg hvor Føtex ligger i Herning...

Det næste, vi havde meldt os til var historie-fortælling. Vi fik en gammel historie fortalt af en ældre vestjysk dame (på vestjysk) - det var hyggeligt.

Det næste der var på programmet inden middagen, var et hemmeligt indslag af en times varighed...Vi var spændte - sidst vi var afsted var det Lars hjortshøj. MEN dennegang var det TINA DICKOW..... ta da. Hun var super god, ih hvor jeg nød hendes dejlige musik.

Middagen, tre-retters menu, var rigtig god. Efter hovedretten var der igen et hemmeligt indslag: Copenhagen Drummers (6 unge fyre der vandt "Talent 2010"). For pokker da, de var goé. De kunne rigtig få en sal med 600 spisende gæster til at klappe fuldstændigt vildt !!

Kl 22.00 dut - var jeg færdig som "kirkesanger" og så tog vi bilen hjem til Silkeborg.

Så dagen i dag, har været tilbragt i nattøj og en meget lang "morfar" og så var jeg jo så heldig, at jeg i går fik en ny bog af posten.. (dejlig post) - den er nøje blevet læst og der er blevet planlagt flere kommende projekter... "Bæstet" hyggede sig herhjemme med yngstedatteren. De fik MacD mad (begge to) ti hi
Og ja. jeg tror I har ret - det er Bæstet der bestemmer herhjemme - hun er en møgforkælet men dejlig hund!!!
Sov godt.
Kærlig hilsen Hanne

lørdag den 5. november 2011

Er det mig eller hunden....

der bestemmer her på matriklen ??
I går middags skulle yngstedatteren køres til banegården. "Bæstet" elsker at køre bil, så derfor var hun s´føli med.
Det var en lille kort tur...... for kort synes Bæstet - så hun nægtede at hoppe ud af bilen !! Pyt tænkte jeg, så kan hun da bare blive liggende. Men da hun havde nægtet at komme ud i næsten 2 timer - og det var tid for min "morfar" - så var jeg jo nødt til at gøre noget !!

Jeg tog jakken på og kørte en længere tur med Bæstet... se det var ok - så ville hun godt ud af bilen, da vi kom hjem.
Så er det lige jeg spørger: " Hvem bestemmer her på matriklen"? Dagen i dag skal bruges på et arrangement - vi er inviteret til af Kajs firma.
Vi skal møde kl 13 i Herning. Eftermiddagen bruges på flere forskellige aktiviteter og slutter af med middag og dans og ballet slutter kl 01.00

Min trofaste følgesvend "Fibro" er ikke inviteret, men det er han ligeglad med!!! Han tar med alligevel har han meddelt - S.....
Jeg satser på at være med til hele arrangementet - meeen det er nok ikke realistisk - nu ser vi. Jeg har den positive hat på .
Ha en dejlig lørdag

Kærlig hilsen Hanne

p.S: Bæstet skal hygge sig herhjemme sammen med yngstedatteren (der har tømmermænd) ti hi

tirsdag den 1. november 2011

"Dåse - leg"

Her på matriklen er vi storforbruger af cremen Decubal. Cremen køber vi på apoteket i forholdsvis store bøtter..
Når bøtterne er tomme, vasker jeg dem og shiner dem op med tapet/fint papir o.lign
Så kan de bruges til alle mulige ting/formål. Jeg synes de er søde Ha en dejlig aften

Kærlig hilsen hanne