mandag den 31. oktober 2011

"Batterierne er fuldt opladet"...

efter sidste uge i "eksil". Jeg havde en meget stille uge hvor jeg fik tænkt tanker,reflekteret, planlagt og slappet af. Jeg nåede også at savne min familie rigtigt meget....

Tirsdag havde jeg jo fødselsdag - det er den mest stille og rolige fødselsdag jeg nogensinde har haft, men det var det jeg havde brug for i år !!

Nu er jeg tilbage, energien og humøret er tilbage og jeg er klar til at ta´ fat på en ny uge.

I får lige lidt billed-spam af mine dejlige fødselsdagsgaver: Ja, jeg er jo fuldstændig vild med køer.

Lækker mælkekande og søde Poul Pava æggebægre og så den der ensomme yankiebar - den var absolut ikke ensom da jeg fik den i pakken, den havde hele sin store familie med (10 stk) meen af en eller anden årsag er der kun en´ tilbage. Og en single ko..


Jeg er vild med Kähler vaserne.

Og masser af kreativ inspiration..

Ha en rigtig dejlig dag.


Kærlig hilsen Hanne















mandag den 24. oktober 2011

Det er ved at være længe siden..

jeg har været her sidst......men nu er jeg tilbage.
I denne uge prøver jeg noget, som jeg sidst prøvede for ca. 30 år siden (før jeg fik børn).

JEG ER ALENE PÅ FERIE... nej, det vil sige helt alene er jeg ikke. Mille er med og Kaj er med de første dage - så skal han hjem og på arbejde.
Jeg meddelte min familie i sidste uge at jeg i denne uge trak stikket ud og tog på ferie for at pleje mig selv. Jeg sagde jeg tog til Ægypten - meen det troede de nu ikke på.

Jeg er i Saxild i mine naboers sommerhus. Jeg har fortalt at jeg ikke tager telefoner og svarer ikke på mails. Den eneste dag de må kontakte mig er i morgen (da har jeg nemli fødselsdag)

Når jeg skal væk hjemmefra og skal pakke.... skal jeg ha rigtig god tid til at pakke for ellers stresser jeg helt vildt. Denne gang var der ikke så meget tid. Så.. jeg glemte det halve bla. stikket til kameraet til at overføre billeder til computeren,vin, kaffe og MIT STRIKKETØJ.

Jeg huskede garnet, men så må jeg jo bare improvisere og Odder ligger ikke så langt herfra og så må jeg jo købe garn til et nyt projekt. For strikketøjet kan jeg ikke undvære det er ligesom det vigtigste, ligesom de bøger (som jeg har husket).

Nu skal der slappes af og "batterierne skal lades op"
Jeg får også tid til at "læse op" på jeres blog´s.
Her er bare skønt.... og til familien - jeg savner jer ikke endnu. ti hi - jo Otto men det er også den eneste ha ha

Ha en dejlig mandag
Kærlig hilsen Hanne


p.s: I får lige et billede af noget garn - ikke det jeg har med. Men jeg kan jo ikke vise nogen billeder herfra, da jeg har glemt stikket til at overføre billeder.
Det her billede lå på computeren og jeg synes det ser så godt ud!!

søndag den 9. oktober 2011

Jeg har ligesom så mange andre...

haft problemer med bloggen den sidste uges tid !! Jeg har ikke kunnet logge ind - skrive kommentarer m.v
Nu krydser vi fingre for, at skidtet virker.
I går var vi på besøg hos Otto og hans forældre.
Otto havde ønsket sig et skate-board.... ja, det vil sige det var nu nok Kristine der havde ønsket sig et´ til Otto, til at lave motorik-øvelser på... det er bla godt for balancen.
Så morfar kørte i Silvan. Kom hjem med et bræt og 4 hjul og gik i værkstedet. Jeg havde stof og kraftig pladevat og så var skateboardet klart !!!
Her ses forsiden: Her bagpå:



Og her lille Otto (der bliver 3. mdr. i næste uge).




Han nyder det bare så meget ..... Og morfar, han fik mange plusser på "popularitets-kontoen".




Ha en dejlig søndag.



Kærlig hilsen Hanne











mandag den 3. oktober 2011

I dag har Mille og jeg

været på tur. Vi besøgte Margith & Diva.
Vi havde nogen super hyggelige timer.
Margith og jeg sad i drivhuset og snakkede, drak te og strikkede/syede mens de 2 søde "små" hunde legede i den store have sammen med Margith´s søde datter Emilie. Jeg blev helt færdigt med mit halstørklæde - hæklet i Delight (2 tråde) jeg er rigtigt godt tilfreds med det.


Åhh en dejlig dag vi har haft og nu er vi trætte. Mille er gået til køjs og det varer ikke længe før jeg følger efter.


Sov godt


Kærlig hilsen Hanne




søndag den 2. oktober 2011

Selv om vejret...

har været helt fantastisk og der har været dømt ude-hygge, har jeg også fået lavet lidt kreativt ved sy-maskinen.

Jeg er blevet den lykkelige ejer til en I Pad. Men ingen I Pad uden en "beskyttelses-taske/frakke". Sådan en´ fik jeg syet i går.
Her set forfra: Bagfra:

Og indvendig. Og ja, der er lynlås i. Ikke helt perfekt endnu - men "øvelse gør mestre"

(mellemvattet er en kraftig thermo-lam)


Ha en dejlig søndag. Her i Silkeborg er solen ved at finde vej igennem tågen. Vi har besluttet, at vores cykler skal luftes i dag.

Kærlig hilsen Hanne