søndag den 15. juli 2012

Endnu en dejlig ferieuge er gået.

Først på ugen, havde vi besøg i sommerhuset af nogen af vores "børn" og lille Otto.
Her sidder Otto ved sin mor (mellemstedatter) og spiser jordbærcheescake.... uhm.


Kagen havde min mor lavet. Hun sidder her sammen med yngstedatteren Mia.


 Sidst på ugen var min mor og jeg på tur i det nordjyske.
Vi besøgte bla. det blå ishus i Tversted.


Og spiste nogen lækre is.


Vi besøgte også Marianne Isagers butik i Tversted.


Hvor jeg investerede i ny inspiration.


 Lørdag var vi et smut i Århus. Vi havde fødselsdage vi skulle fejre.

Emil (ældstesøn) blev 25 år (han ses til højre i billedet.

Otto blev 1 år, så det var en stor dag, desværre var han ikke helt frisk - det kan vist godt ses på hans øjne Men alligevel var han i godt humør og vild med alle pakkerne. Her sidder Otto ved onkel Lars (yngste søn)

I dag fylder ældstedatteren 31 år - hende kan vi ikke fejre før sidst i næste uge, så kommer hun nenlig på besøg - hun bor jo som den eneste af vores børn i København


Kristine havde lavet en super lækker kage med toblerone mousse og hindbærmousse. Uhm den var go`.


Der er skam også blevet tid til lidt kreativt.
Jeg har fået strikket "Glade striber" i str 1-2 år. Mønsteret er fra "Faster Mette" - garnet er Kauni.


Og en lille vest- str. nyfødt,  den skal i gavekassen.
Mønsteret er "Lille livsstykke" fra Isager. Jeg har strikket den i Baby Merino fra Drops.


Håber I har haft en dejlig uge ?

Kærlig hilsen Hanne

lørdag den 7. juli 2012

Lige et lille pip fra Sommerlandet.

Spørg lige om vi nyder ferien.... for det gør vi i fulde drag. Sikken et dejligt vejr, der har været den første uge. Vi har simpelthen intet at klage over !!


Symaskinen er med i sommerhuset, og der arbejdes udendørs...


Strimler syes sammen i lange baner. Hvad det er ??? Det får I at se, når det bliver færdigt - hvis det bliver færdigt..


Og så min yndlings-spise om sommeren - jordbær-koldskål (hjemmelavet naturligvis) Jeg drikker/spiser spande af det..


Bæstet har fundet en dejlig skyggefuld plads. Her ligger hun og pruster indtil hun igen skal til havet og køles af


Og nej... det er ikke en lækker brunsviger.... bare det var.
Nej det er ulækre orm, som Kaj har gravet op. Masser af orm som bruges til hans fiskeri.
Ja, vi har hver vores interesse.



I morgen kører Kaj til Silkeborg/Århus og henter 3 af vores "Børn" og Otto. De skal være på besøg et par dage - Ih hvor vi glæder os.

Fortsat god weekend.
Kærlig hilsen Hanne