mandag den 7. marts 2011

"Min ven fibro"

Her følger en historie fra det virkelige liv..

Jeg har de sidste 5 år haft en fast "følgesvend Fibro" (fibromyalgi - for nemheds skyld kaldt fibro).
Med fibro har jeg kroniske smerter - døgnet rundt... og en træthed så forfærdelig at jeg skal hvile mig 3 gange dagligt.

Hvis jeg skal foretage mig noget f.eks en biograftur - så koster det næste dag med flere smerter og endnu mere træthed og måske en dag i sengen.
Derimod "koster" en forlænget weekend i København op til 3 uger. Så alt hvad jeg foretager mig skal jeg vurdere nøje... "er det de ekstra smerter værd" ?? Og ja, det er det mange gange for jeg skal jo heller ikke isolere mig.

I de 5 år har jeg prøvet et utal af medicin og "alternativ-behandling"(BAT, kognitiv terapi m.m.m).
Min læge har været til stor hjælp - men har ikke fundet et "vidundermiddel" mod min "ven - fibro".

Jeg har i de forløbne år flere gang tænkt på at blive tilknyttet en smerteklinik - MEN i Århus og Ålborg er der mellem 2-3 års ventetid på at få "en plads"..
I dec 2010 hørte jeg at der var kommet en ny smerteklinik på Give sygehus. Min læge sendte en henvisning og der gik kun 1 måned før jeg fik den første konsultation.

På 1. konsultation var jeg i kontakt med utrolig kompetente fagfolk - læger/sygeplejerske/fysioterapeut/psykolog og socialrådgiver. Lægen lavede en plan for hvilket medicin jeg skulle prøve.
Her vil jeg lige indskyde, at jeg da allerhelst ville undvære medicinen - men når man har kroniske voldsomme smerter - så er man parat til at prøve hvad som helst.

I Februar blev jeg indkørt i den nye medicin. Det skulle lige "rettes til" efter 14 dag, men i den måned blev jeg kontaktet 3 gange af sygeplejersken fra Give, der ville høre hvordan jeg havde det.

Nu er det marts og jeg er kørt godt ind i medicinen og har ikke mere bivirkninger derfra.

OG MINE SMERTER ER VÆK !!!!!!!!!!!!!!

Jeg har det stadig sådan at hvis jeg foretager mig noget "ekstra" så bliver jeg stadig mere træt og kan mærke smerter, men slet ikke i den grad jeg er vant til. Men i det daglige hvor jeg "tusser rundt" herhjemme... så har jeg ikke smerter.

DET ER SÅ FANTASTISK !!!!!!!! JEG FØLER MIG SOM ET NYT MENNESKE..

Jeg bliver stadig tæt "fulgt" fra Give smerteklinik og jeg er igang med et 10 ugers forløb, hvor jeg er dernede hver tirsdag. Hvor vi er en gruppe på 12, der har et forløb sammen med en fysioterapeut..

Denne historie er ikke for at få YNK..... men for at fortælle at hvis I /eller nogen I kender har kroniske smerter, så findes der hjælp på Give Smerteklinik - et fantastisk sted.

Ha en dejlig aften.

Kærlig hilsen Hanne

15 kommentarer:

Merete sagde ...

Selvfølgelig super dejligt for dig, men tak for info - rart at vide, at der kan gøres noget... er selv lige nu i venteposition og igang med forskellige undersøgelser, så bestemt rart at vide ;0)

Kisser Laptern sagde ...

Det var dog en fantastisk historie, Hanne. Fem år med de smerter.
Medicin? Ja, hvis man er så syg, skal man da have medicin, ellers er livet jo ulideligt.
Hvor dejligt at der er dygtige læger og sygeplejersker i Give.
Vi har da også et godt sunhedsvæsen i Danmark. Jeg betaler min skat med glæde, for jeg kan se hvor hurtigt derløbes på hospitalerne.

Tillykke med dit nye smertefrie liv.
Glædelig mandag.
Kirsten

Marianne sagde ...

hold op en dejlig historie...og så fra DIT virkelige liv.....
en rigtig solstråle..... hvor er det fantastisk at du fandt ud af at der var hjælp at hente :) håber det allerbedste for dit "nye" liv
kh♥

Pia sagde ...

Hvor er jeg glad på dine vegne. Min mor var selv ramt af fibro, så jeg kan godt forstå, at du er meget glad nu.

Birgits Puslerier sagde ...

Det er rigtig godt for dig, og også for alle de andre der lider at det samme - der nu ved at der er hjælp at hente når det bliver grebet rigtig an. Dejlig historie og pøj pøj i fremtiden. :o)

Kludemutter sagde ...

Sikke en solskinds historie ;)
Det må være mere end dejligt at slippe for de daglige smerter.

De er dygtige i Give.

Yt

HEKSEN sagde ...

Dejligt at høre, at du kan se fremad. Det er en forbandet sygdom, da den stadig, nogle steder, kaldes hysteri. Dem som siger det, aner ikke hvad smerter er!!!!! Kender selv til kroniske smerter, og al verdens godhed og medlidenhed, kan man ikke bruge til noget. Jeg håber virkelig for dig, at du kan få love fortsat at være smertefri.!!! Knus

Bedstes Patchwork sagde ...

Hvor er det dejligt for dig at du er kommet i kontakt med Give sygehus og de har kunnet hjælpe dig, så du fremover kan få en ændret tilværelse uden de værste smerter, det må da næsten være som at blive født på ny, et liv før og et liv efter, held og lykke med din nye fremtid.

Stine Hoelgaard Johansen sagde ...

Hej Hanne

Det var da fantastisk læsning. Hvor er jeg glad på dine vegne.

Stine:)

fieolsen sagde ...

<3

Solveig sagde ...

Super. Kan godt forstå din glæde.

Grith sagde ...

Det var da en dejlig besked at læse.

Skønt - håber med hele mit hjerte at det bliver ved.

Hilsen Grith

Hanne sagde ...

1000 tak allesammen for de søde ord.

Maria sagde ...

Sikke en fantastisk historie på en regnvåd torsdag!!! Nyd det i fulde drag!

Susan sagde ...

Det er så utrolig sejt at du har formået at 'overhale' sygdommen. Jeg synes du er et fantastisk menneske og du inspirerer mig igennem hverdagen. Jeg er glad for at have mødt dig, du er sgu for sej Hanne (: (:

Knus susan.