onsdag den 21. september 2011

Så er Carlas

mor blevet færdig, det vil sige jeg mangler lige at skylle den op


Jeg er utrolig glad for den.




Garnet er købt ved garnudsalget. Det er Højlands lammeuld.


Jeg har strikket med 3 tråde på p.nr 5 1/2 - 1 tråd med farven "Flødekaramel" og 2 tråde "Egern". Jeg har brugt ca. 500 g garn.




Sov godt.


Kærlig hilsen hanne




tirsdag den 20. september 2011

En dejlig mandag.

Jeg er nødt til at fortælle om dagen i går.

Formiddagen startede med et besøg hos tandlægen - det er der jo ikke meget dejligt over..
De sidste mange gange jeg har været ved tandlægen har jeg kun været inde hos tandplejeren. Men denne gang skulle jeg ind til tandlægen da jeg havde lidt jeg skulle ha´ lavet. (det er 5 år siden jeg sidst har været hos ham).

Jeg fortalte ham så at jeg er kronisk smertepatient og jeg får en del smertestillende (det har han brug for at vide m.h.t hvis han skulle bedøve mig.).
Han satte sig ned og spurgte ind til min sygdom og mit behandlingsforløb. Så spurgte han om jeg havde prøvet hypnose for det troede han kunne hjælpe mig - og det góde var at han kunne gi hypnose - så for at gøre en lang historie kort, så gav han mig en gang hypnose - og hold da op hvor var det godt. Jamen det er da længe siden at jeg har prøvet noget så dejligt og det bedste af det hele - JEG HAVDE INGEN SMERTER !!! og her tirsdag har jeg stadig ingen smerter....
DET ER DA FULDSTÆNDIG FANTASTISK - TÆNK AT MAN KAN GÅ TIL TANDLÆGEN OG BLIVE SMERTEFRI.
Fremover har jeg en aftale med tandlægen om, at han med jævne mellemrum gir mig en gang hypnose...

Eftermiddagen var også dejlig. Jeg fik besøg af en dejlig medblogger Margith. Hvor er det altstå helt fantastisk at man her igennem blogverdenen kan møde så rare nogen mennesker.
Vi fik snakket og snakket og lavet kreativt - og skal snart mødes igen og jeg glæder mig.
Den lille buket og vase havde Margith med til mig, og jeg synes den er så sød. I går til aften kørte vi så til Århus. Vi skulle ind og spise hos datter, svigersøn og den lille Prins Otto. Svigersønnen havde lavet et luksus måltid (3 retter) vi skulle fejre at Otto er kommet af med sin kolik (efter 4 besøg hos kiropraktoren).

Ja se det var 3 dejlige ting på en´ dag. Normalt ville jeg ikke kunne klare så meget på en´ dag uden af få smerter men pga hypnosen kunne jeg "klare hele verdenen i går". Det er da helt fantastisk.

Kærlig hilsen Hanne

søndag den 18. september 2011

Søndag er orange..

I dag er sidste dag i "legen" som Rosalina startede.
Jeg har altid været glad for orange.. Nogen år mere end andre... Men 2011 er et orange-år for mig.
En af de næste strikkeprojekter skal være orange - glæder mig til at komme igang. Her fra badeværelses - skabet.

Og til sidst mine nye kopper.


Tak Rosalina- det har været skidesjovt at være med. Jeg ser mange flere farver nu end jeg gjorde før. Jeg er klar på en udfordring igen hvis du skulle finde på en ny.


Kærlig hilsen Hanne





lørdag den 17. september 2011

Lørdag er brun (del 1):

Men lørdag er også en l....dag pga min computer. Den vil ingenting... og er meget tæt på at ramme bunden af Silkeborg søerne. Den vil kun oploade 2 evt 3 billeder pr. indlæg.


Så derfor bliver Brun lørdag i 2 "afsnit" denne gang.


Her nogen af mine elskede bamser - jeg er frygtelig barnlig, og det har jeg det godt med !! ti hi Den runde bord har jeg lige fået af yngstedatterens svigerfar. Jeg er vild med det. Under bordpladen er 4 skuffer (det forsøger jeg at vise ved at ha en af skufferne åben)


Fortsættelse følger ......




Lørdag - del 2

Strikketøjet jeg er igang med lige nu: Carlas mor. Yndlingsmusik..


Er de ikke lækre ??





Ha en dejlig lørdag aften


Kærlig hilsen Hanne





fredag den 16. september 2011

Fredag er lilla...

Jeg var overbevist om, da jeg vågnede i morges, at dagens udfordring ville blive nem. Jeg er nemli´ utrolig glad for lilla og man er vel ikke pædagog for ingenting.
Meeen.... der er nogen der har fjernet alle mine lilla ting i løbet af natten - eller ??
Pludselig fandt jeg ud af , at jeg havde faktisk ikke så mange ting i den farve. Det gir mig jo lejlighed til at gå ud og købe nogen nyt...... i lilla.
Her vores dessertskåle. De er senest brugt i går aftes, hvor vi fejrede valget med is. Min lilla kurv med strikketøj.
Mine lilla sko, som jeg er ret glad for.
Og sidst men ikke mindst mine lilla fugle fyrfads-stager.
Til allersidst en opfølgning på mit indlæg i går:
Jo: jeg vil meget gerne vise dig når vi ses hvordan jeg syr kurvene.
Margith: du kan også godt få lidt undervisning i kurvesyning, hvis du har lyst. Og navnet på stellet kan jeg ikke huske - men du kan jo se det på mandag, så kan det være du kan finde ud af det.

Ha en dejlig fredag aften.

Kærlig hilsen Hanne

torsdag den 15. september 2011

Torsdag er RØD..

Ja, jeg ved godt at det ikke passer.
I "udfordringen" fra 3. sal til højre - er den blå, men det kan jeg simpelthen skrive i en overskrift til et blog -indlæg på en valgdag. ti hi

Først min meget gamle kommode. Den har haft mange farver: mørkeblå, orange m.fl
Men nu er den altså blå igen
Mine hjemmelavede kurve. Den ene er ikke helt færdig endnu... De er lavet på den måde at man vikler stof strimler omkring snor/reb og så syr det sammen på symaskinen. (jeg ved godt det ikke er en ret god forklaring - men vil I vide mere, så skriv til mig)

Jeg samler på mælke/fløde kander - her dem jeg har med blå på.


Vores kaffedåse - arvegods fra svigerfar.


Til slut mit spise-kaffe/ stel. Jeg startede med at samle på det for 30 år siden. Jeg bruger det stadig.


Jow jow bestikket har jeg også i blåt. Men det fik ikke lov til at komme med på bloggen på billede.


Ha en dejlig dag.

Kærlig hilsen hanne