mandag den 9. januar 2012

I går

fik lille Otto vand i håret (døbt).
Han opførte sig eksemplarisk under hele seancen.
Vi havde en rigtig hyggelig dag.

Herunder på billedet ses Otto (sammen med sine søde forældre) pakke gaver ud - ja han ser lidt ligeglad ud - men det var han absolut ikke....
Til venstre for Otto sidder min mor. Hun havde fødselsdag i går og blev 73 - så hun blev fejret lørdag aften. I dag har vi haft travlt med en flytning. Det er altså ikke os der flytter, det er Mia.
Mia er yngstedatteren på 27 år. Hun har i 3 mdr haft en "nødlanding" herhjemme, da hun ikke har kunnet få en lejlighed.
I onsdags så jeg en annonce i den lokale avis om en ledig lejlighed - torsdag var den hendes !!
Den ligger lige midt i gågaden her i Silkeborg og er smadder-hyggelig. Og i dag mandag er hun flyttet. Så det er gået temmelig hurtigt.
Vi er alle glade !!!!

Jeg tror lige jeg skal ha et par dages afslapning nu. Så I morgen kommer der nyt på strikkepindene.
Ha en dejlig aften.

Kærlig hilsen Hanne

tirsdag den 3. januar 2012

På sådan en møgvejrs-dag som i dag.

Er der dømt total hygge.
Strikketøjet bliver "motioneret".
Jeg leder efter nye gode ideer til aftensmaden.
Jeg spiller Word-feud. Jeg er simpelthen blevet total afhængig af det spil. Godt jeg har nogen børn der også gerne vil spille det Ind imellem elsker jeg altså disse møgvejrs-dage.

Kærlig hilsen Hanne

mandag den 2. januar 2012

Vi kom rigtigt godt...

ind i det nye år.


Vi havde besøg af 4 af vores børn, svigerbørn og så Otto-stegen. Vi fik helt fantastisk dejligt mad:


Apperitif: Gratinerede østers, hertil champagne..

Forret: laksefilet med pesto og caviar, hertil 'røgede' artiskokker og semitørrede tomater, serveres med kold hvidvin.....

Hovedret: Grillet, udbenet lammekølle med urter og citron, hertil perlebyg, tomat/myntesauce og en kompot af løg og figner med korianderfrø serveres med rødvin..

Dessert: iiiiiiiiissssssssssss serveret med kærlighed og mere champagne.



Og ved I hvad ?! Jeg skulle hverken købe ind til det eller tilberede det. Det stod min dejlige svigersøn Tobias for. Så jeg kunne bare slappe af og hygge.... se det var luksus !!



I får lige et billede af forretten:


1. Nytårsdag var der tid til at reflektere over året der er gået og det kommende år..... det er "en god øvelse" synes jeg...



Vi var jo så heldig at få vores første barnebarn i 2011 - forhåbentlig den første af en hel flok. - Vi har jo 5 børn (i den fødedygtige alder).... så jeg regner med at vi får et helt fodboldhold...



Det bedste land, jeg var i i 2011, - var blogland.

Der er et fantastisk land, jeg har mødt en masse nye mennesker. Nogen kun i den virtuelle verden og andre face to face. Jeg er lykkelig over, at jeg "droppede min generthed" og inviterede til blogtræf her hos mig i juni måned. For søren nogen fantastiske venskaber jeg har fået der !!


Jeg glæder mig til at jeg skal se dem og måske flere andre i blogvenner i 2012.


Håber I andre kom godt ind i det nye år.


Kærlig hilsen Hanne



P.s: Øv .....jeg havde sat et billede på indlægget af Super-kokken Tobias. Men nu er det væk !??

Han kan åbenbart ikke "hænge ved". ti hi












fredag den 30. december 2011

Så er vi allerede

på den anden side af julen.

Vi havde en rigtig dejlig jul og vi alle nød juledagene - også"Bæstet".
Det var jo et stort arbejde hun havde juleaften med at flå og rykke alt julepapiret til konfetti... Og uhm en masse dejlig julemad hun fik. Hun er dog meget bevidst om hvad hun spiser. F.ex spiste hun ikke fedtet fra flæskestegen, der lå i hendes madskål..... Nej, nej det lagde hun ind i sengen hos Mia. - Man skulle jo nødig ta´på... Jeg fik en masse dejlige gaver. Får dog lige lyst til at vise jer lampen jeg fik af Fie, Mia og Kaj.
Da Mia var nede og købe den ringede hun til Kaj for at høre om han ville være med i gaven (den var nemli temmelig pebret og lidt for pebret til deres julegave-budget).
Han hørte kun ordet lampe (og han brokker sig altid over at vi har for lidt lys) Så den ville han da gerne være med i.
Men I skulle ha set hans ansigt da jeg pakkede gaven op, og han så at han havde været med til at gi´ mig en GÅS....


Jeg er vild med den og har ønsket mig den længe. Har døbt den "Henry".


Jeg har været på mit første udsalgs - lagersalg mellem jul/nytår. - Hos Geilsk, der jo har til huse her i Silkeborg. Og vi skal jo støtte vores lokale forretninger, så lidt kom der da i kurven.


Snart er det nytårs aften. I år kommer Otto og forældre ( Kristine og Tobias), ældste sønnen Emil og yngstedatteren Mia.


Jeg har fået besked på at slappe fuldstændig af. Tobias har sørget for menuen - 4 retter. Han har indkøbt det hele og laver også alt maden.... Det er da luksus.


De næste dage skal jeg lære min nye legekammerat at kende. - en MacBook Pro. Glæder mig til at jeg kan finde ud af at lave indlæg fra den m.m Til sidst vil jeg ønske jer alle et rigtigt godt nytår. Jeg glæder mig til at følge med hos jer i 2012.


Kærlig hilsen Hanne






lørdag den 17. december 2011

Så....

nu tror jeg ikke, at jeg har "inviteret" flere nisser til at holde jul hos os.

Det er stort set det samme hold der er kommet i år, som også var her sidste år.
Nissen i trillebøren er en kærkommen gæst - han er altid glad og det smitter. De 2 snemænd (som jeg syede for flere år siden) er også kommet..... de er træt af vejret... ingen sne !!!

Kurt er på sin faste plads i sofaen. Han er opkaldt efter en venindes mand - han lå også altid og sov i sofaen. Veninden var med til at gi´ ham navnet Kurt !!


SUK!!! Wc nissen er også kommet, jeg havde forsøgt ikke at invitere ham.

Meen..

Lige så snart han er ankommet... SÅ SKAL HAN !!!



Nisserne er på plads. - de fleste gaver er købt. - juletræet købes i morgen.

Og så mangler "kun" de sidste gaver og al maden...

Men det går nok.


Den største arbejdsopgave i denne måned har været at holde stressen nede under "det røde felt".

Det er lykkedes nogenlunde, (men det har været en hård opgave).
Ikke mere stress snak. Nu er det heldigvis snart Jul..


Fortsat god weekend


Kærlig hilsen Hanne






mandag den 5. december 2011

Lidt strik er det blevet til..

Otto manglede varme huer, så fluks fandt mormor strikkepindene frem. Han ser altså lidt sur/betuttet ud...
Her en djævlehue strikket i Delight - den er blevet "dum". Foroven på hovedet er sammensyningen blevet mærkelig. Jeg forstår det ikke. Jeg har set på You tube hvordan den skulle syes sammen. Huen med kvast er blevet meget bedre...

Ha en dejlig aften.

Kærlig hilsen Hanne



torsdag den 1. december 2011

Julen nærmer sig !!

Og startskuddet til jule-pyntning har lydt!!
Misteltenen hænger på sin vante plads - og der må kysses, og det blir der !! Adventskransen i år blev til en advents-gris !!


Finn, Else og deres fætter Benny er ankommet. De er ikke i julehumør..... der er et firbenet pelsdyr der driller dem meget og vil bide dem i benet. Desuden er deres faste værelse "Finn´s værelse" midlertidigt udlånt til yngstedatteren. Så de er slemt utilfredse, håber de når inden den 24. at komme i julehumør ??


Kaj har fået julekalender... 24 forskellige øl - det kan han godt li´..


Og minsanten om ikke også at jeg har fået en julekalender.... efter at Kaj og yngstedatteren havde været på en "Hemmelig mission" - fik jeg denne fine kalender:



Julemåneden er en skøn måned !!


Meen når man som jeg, lider af en voldsom stress, så kan december også være en "svær" måned at komme igennem. Så hver morgen skal vejret trækkes helt ned i maven.... og dagens planlægning skal ikke være med for mange aktiviteter...


Og så skal jeg huske at bagerens småkager smager gode, føtex´s rødkål er ok... osv osv
Det skal nok blive en dejlig julemåned...




Ha en dejlig dag. Kærlig hilsen Hanne