lørdag den 25. september 2010

"Kend den på knækket"

Så er der, på opfordring, bagt knækbrød. Skulle der sidde nogen i blog-land, der ikke har opskriften på de dejlige knækbrød, så er den her:
Knækbrød.
1 dl havregryn
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
3 1/2 dl mel
2 dl vand
1 1/4 dl olie
1 tsk bagepulver
2 tsk fin salt
Rør alle ingredienserne sammen med en ske. Del dejen i 2 eller 3 portioner.
Hver portion rulles ud imellem 2 stk. bagepapir.
Fjern det øverste stk. bagepapir og skær dejen for med en kniv (jeg bruger en klejnespore) der hvor knækbrødet skal deles efter bagning.
Bag midt i ovnen ved 200 grader i ca 15 min til det er gyldent.
Go´ appetit - de er nemme og goe´
Ha en dejlig aften.
Kærlig hilsen Hanne

3 kommentarer:

Patchwork-blomsten- Marianne sagde ...

Hej Hanne

Den opskrift kommer næsten som sendt fra himlen :)
drømte forleden om hjemmelavede knækbrød - men havde ingen opskrift - så den er hermed gemt under foretrukne til næste bagedag - og tak

kh

Bedstes Patchwork sagde ...

De ser sørme lækre ud, de skal da vist prøves en dag.

Fluesvampen sagde ...

Ummmm, det ser lækkert ud. Det vil jeg også - en anden dag :-)