tirsdag den 7. september 2010

På cafe med to seje "tøser".

I dag har jeg været på Cafe med 2 dejlige, seje "tøser".

Joan og Jane har jeg været i arbejdsprøvning sammen med, på Jobkompagniet i Silkeborg.
Da vores arbejdsprøvning var slut fortsatte vi med at mødes ca hver 3. uge, - enten privat, på museer på cafe eller lign.

Det vi 3 har tilfælles er, at vi alle har været igennem det kommunale system pga sygdom.
Vi har alle fibromyalgi og vi er alle 3 i en situation hvor vores liv, har taget en drastisk drejning. Hvor vi før i vores arbejdsliv havde fuld fart på - med 180 km i timen.....
Skal vi nu ta´ stilling til , og vænne os til, at farten kun er ca. 20 km. i timen

Når vi mødes er det ikke for at klynke.... Vi får alle 3 taletid, hvor vi kan snakke om lige netop det der fylder i vores liv- lige nu, og vi LYTTER til hinanden.

Vi forstår hinanden på en helt speciel måde, netop fordi vi alle har fibromyalgi - en sygdom som kan være svær at forstå for vores familier og venner (og det kan vi godt forstå den er).

Vi gir´ hinanden et kram eller et spark i r.... hvis det er det der er brug for. Når man har været syg igennem flere år - mister mange sit selvværd - sådan er det desværre også for os. Så er det godt man har hinanden.

Jeg bliver helt høj efter 3 timer i selskab med disse 2 "damer", så der er smil på læben når jeg cykler hjem.

SÅ KAN JEG LIDT IGEN.....

Ha en dejlig aften.
Kærligst Hanne

2 kommentarer:

Marianne sagde ...

hej igen

hold da op for en dejlig klub I har :)
Det er altid dejligt at komme lidt ud - også selv om det kun er med 20 km/t - ved hvordan det er - er selv i samme situation :( desværre - men vi må få det bedste ud af det ...
kh

HEKSEN sagde ...

Hvor er det godt at høre. Det er rart, når der er nogen der forstår, hvad det er man taler om, - og netop ved, om det er et spart eller kram, man har brug for. Min angst er svær at dele med andre.