onsdag den 15. september 2010

Har forladt mand og hjem !!

Ja - altså kun for et par dage.

Hjemme i Silkeborg er vi ved at få lavet ny indkørsel - og det gad jeg ikke lige "at være med til", så jeg pakkede min symaskine og Mille og så blev vi kørt til sommerhuset. Kaj måtte jo blive hjemme og passe sit arbejde.

I går aftes forsøgte jeg at hypnotisere Mille til at sove længe. - Derhjemme er det Kaj der tager sig af morgen-luftningen. Jeg har meget svært ved at "få kontakt med min krop" om morgenen. Ofte er kl. 10 før jeg synes jeg har det sådan nogenlunde så jeg kan foreta´ mig noget fysisk.

MEN MEN et eller andet var gået galt under hypnotiseringen.... Kl 7.45 stod "bæstet" med mine sko i munden..... MORGENLUFTNING...
Så jeg måtte vælte ud af sengen og iføre mig morgenluftnings-tøj og så ud i den friske luft.
Solen stod højt på himlen og hvor var der dejligt på stranden. Væk var søvnen i øjnen... Herligt.
Jeg ville kigge efter rav og Mille ville fange måger. Det er ikke en god kombination skulle jeg hilse at sige.
Vi fandt ingen rav og fangede heldigvis heller ingen måger.
Så er jeg nødt til at vise jer det rav vi har fundet - før vi fik hund.

Nå nu skal symaskinen pakkes ud. Ha en dejlig dag.
Kærlig hilsen Hanne

P.S. jeg tænker stadig på de nisser og har ikke truffet en beslutning endnu.

4 kommentarer:

Birgits Puslerier sagde ...

Hej - Jeg er altid ekstra obs. når du skriver om din hund, du kan jo de herligste historier om den gode Mille. Men det kommer nok til at knibe med at hypnotisere hende :o) endnu. Jeg undrer mig over at alle andre finder rav i de mængder som du der viser frem. Jeg har været heldig 2 gange i mit liv 1 gang ved Rødbyhavn og 1 gang på Rømø. Jeg ved godt at i ikke har fundet alle på en gang, men det er jo alligevel mange, og pæne store stykker flere af dem. Hvis du vidste hvor mange km jeg har travet for at finde de to stykker, men mærkeligt nok giver jeg aldrig op :o( god ferie med Mille og symaskinen!

Marianne sagde ...

hej Hanne

Hvem der lige kunne pakke symaskine og hund og drage afsted - og så i sommerhus :) herligt
go sy lyst
glæder mig til at se hvad symaskinen tryller frem :)
kh

Berit sagde ...

Du må hygge dig rigtig meget, slet ikke misundelig. Glæder mig til at se hvad du får lavet.

mordorte sagde ...

Det var da dejlig for dig. Sådan at kan stikke af hjemme fra, når det grove skal ordnes. Jeg kan godt forstå dig. Det kan larme voldsomt ind imellem når der er håndværker på matriklen. Nu må du så nyde stilheden og den dejlige natur du er i